Vinduesrestaurering - Weekendkursus
20.-22. marts 2026
Information
Kurset er til dig der er nysgerrig på hvordan man vedligeholder og istandsætter gamle vinduer. Måske bor du selv i et hus med smukke småsprossede vinduer, eller måske skal du til at bygge et orangeri af genbrugte vinduer? Måske undrer du dig over hvordan nogle trævinduer kan holde i 300 år, når nu dine termovinduer derhjemme er pilrådne efter 30?
Kurset er delt i to. Vi deler holdet i to, og bytter på halvvejen.
Den ene del vil handle om reparationer og vedligehold af træet (udlusninger osv.), tilskæring og montering af nyt glas samt kitning. Denne del undervises af Esben Stahl, bygningssnedker med mange års erfaring i at give gamle vinduer nyt liv.
Den anden del vil handle om maling: fjernelse af gammel maling og pålægning af ny. Marc Samsø Hansen er maler med mange års erfaring i arbejdet med restaurering og historiske malerteknikker. Han vil vejlede gennem linoliemalingens mange facetter og finurligheder, og klæde dig godt på til at give dine vinduer et smukt og beskyttende lag maling.
Man er velkommen til selv at medbringe 1-2 vinduesrammer, som man kan arbejde på i løbet af kurset.
I tillæg til den faglige undervisning vil der være morgensamling og aftenaktivitet for alle deltagere, hvor vi kan lære hinanden at kende og hygge os sammen i bedste højskolestil.
Praktisk
Tid: Kurset starter fredag 20. marts 2026 kl. 17:00 og slutter søndag 22. marts kl. 15:00
Sted: Glud museum, Museumsvej 44, 7130 Juelsminde
Mad: Der serveres aftensmad fredag og lørdag og morgenmad og frokost lørdag og søndag frokost.
Overnatning: Overnatning kan enten foregå i medbragt telt, eller indendørs i museets bygninger, hvor vi indretter sovesal. Man skal selv medbringe sovegrej (liggeunderlag og sovepose, eller lign.) Hvis man ønsker højere komfortniveau, findes der et B&B tæt på museet: https://www.hotel-sirius.com/dk
Antal kursister: For at sikre, at alle får fuldt udbytte af undervisningen og kompetent vejledning i de forskellige håndværksteknikker, sørger vi altid for at have god normering. Derfor har vi maks. 8 kursister pr. underviser.
Afbud: Ved afbud tilbagebetales kursusprisen på følgende måde: afbud senest 6 uger før kursusstart: 100% tilbagebetaling. Senest 4 uger før: 50% tilbagebetaling. Senest 3 uger før: 25% tilbagebetaling.
Priser
Prisen for weekendens kursus er 2.500 DKK
Prisen inkluderer:
- Undervisning
- Brug af materialer og værktøj
Det er muligt at tilkøbe mad og overnatning for 500 DKK inkl. moms denne pris inkluderer
- Mad fra fredag aften til søndag eftermiddag
- Overnatning i eget medbragt telt eller indendørs i lokaler, som vi indretter til sovesal. OBS. medbring selv sovegrej (f.eks. liggeunderlag og sovepose).
Underviser
Marc Samsø Hansen
Marc er udlært maler med speciale i historiske malerteknikker og restaurering. Hans CV byder på restaureringsmaleri ved Raadvad og Hverringe, samt en periode som lærer på maleruddannelsen i Svendborg.
Esben Møller Stahl
Esben er udlært bygningssnedker og arbejder primært med fredede og bevaringsværdige bygninger.
Desuden har han en baggrund som arkæolog, hvor han har beskæftiget sig med bygningsarkæologi og historiske håndværk.
